D. 21.november 2012 rejste Heiner til Ghana, hvortil vi i samarbejde med bl.a. NGO'en "Steps in Africa" har leveret mange computersæt til forskellige projekter. d. 20. december vendte han tilbage. Mens han var i Ghana sendte han næsten dagligt rejsebreve hjem  

Her følger Heiners rapport:

Rejse fandt sted i samarbejde med og på opfordring af Camilla Nielsen-Englyst fra foreningen “Steps in Ghana” og Abdul-Fatawu Abukari i Ghana fra foreningen “Rural Education Empowering Project” (REEP). Rejsen var financieret af Genbrug til Syd

Rejsens formål

Undervisning af gymnasielærere i 

1. Nord Ghana, Tolon og Kumbungu distrikt 
2. Savelugu/Nanton kommune i brug af computer/officeprogrammer
3. Afklaring af lokale behov for computere og muligheder for at gøre IT mere tilgængelig.
4. Vurdere deres status ang. udstyr og evner på at besøge 5 udpegede gymnasier
5. Tilbyde undervisning til en gruppe gymnasielærer, 5 lærere fra hver skole.

Opgavens udførerelse

Forberedelse til computertræning
Første omgang gik ud på at kontakte de 5 udpegede gymnasier og samle lærerne, der vil deltage i min computer træning.
Vi brugte 2 dage på Simili Radios motorcykel til at opsøge skolerne og snakke med skoleledere og lærerne og se lidt på deres udstyr. 
Der var kun én skole, hvor computerne var fremme og blev brugt. Og vi fik at vide, at projektor og laptop var lånt. Men det så ud til, at computerne var i brug dagligt - 12 computer til 1500 elever og lærere.
Beskederne fra skolerne var ret forskellige. Nogle mente, at de ikke havde tid på grund af eksamen. Så nævnte vi, at vi kunne lave undervisningen efter skoletiden om eftermiddagen. Ved de andre var der ikke noget problem med tiden, og der var 5 lærer pr. skole, som var interesserede i computertræning. Vi aftalte, at jeg ville holde 10 sessioner på 14 dage, og at det ville forgå på en af skolerne. Så vidt så godt.
Kommunikationen med skolerne skulle nu frem og tilbage mellem Accra og Dalun og skabte en del forvirring, som jeg ingen chance havde for at gennemskue.

Kontakt med andre projekter
Jeg besøgte det lokale ungdomscenter for at se på deres computere. Jeg fandt 6 computer utilsluttede og total dækket med rød afrikansk støv. Et chokerende syn. Jeg prøvede at finde nogle ansvarlige, de var der ikke. På området var nogle meget aktive i gang med at istandsætte et lokale, der skulle blive til et internetcafe. Men de havde ikke ansvar for de støvede computere. Jeg måtte lade det stå til og besluttede at tage det op med Fatawu. 
Fredag bad jeg min chauffør om at køre mig til Tamale. Camilla havde bedt mig om at tage kontakt til et ungdomscenter og til en teknisk skole. 
Ungdomscentret havde fået nogle computere fra  Computergruppen. De var stillet op i en slags computerrum og tilsyneladende virkede de fleste.
Vi tog videre til den tekniske skole for at finde en lærer, der havde IT som ansvarsområde. Denne lærer var syg og ikke til at træffe. 
Også her efterlod jeg mit visitkort med tilbud at vise mit 2D tegneprogram ved lejlighed.
I det følgende weekend skete der ikke så meget. Jeg havde lejlighed at forberede min undervisning, lave især en plan B, C og D, fordi jeg kunne mærke, at ikke alt ville gå efter planen. Men min tilstedeværelse rygtedes allerede, og derfor fik jeg adskillige henvendelser angående computerproblemer, som jeg måske kunne se på. Det lykkedes mig også at fixe et par computere, og det var starten på mine aktiviteter parallelt til den organiserede computertræning.

Start på computertræning
Mandag middag kørte vi til Kumbungu Senior High School for starte med undervisningen.
Der havde de 10 ret gode computere doneret af udenrigsministeren. De var helt nye og skulle pakkes ud af originalemballage, men tilsyneladende havde været i disse kasser urørt i 4-5 år. 2 GB ram og 250 GB harddisk, Windows XP så godt ud til at starte med. Men det viste sig snart, at der ikke var installeret nogle office programmer. Dermed var computerne som så ubrugelige. Desuden var denne dag plaget af strømafbrydelser, som gjorde afprøvningen meget vanskelig.
Første dag var der 5 lærer fra det lokale gymnasium. De fleste fik da lært at sætte dele til en computer sammen og starte den op. Når der var strømafbrydelse improviserede jeg med min lille bærbare på batteri.
Dagen efter brugte vi det meste af tiden med at installere Ubuntu som alternativ til Windows. Denne gang var der 4 fra Kumbungu og 3 nye lærer fra Savelugu Senior High School - 5 kvarter på motorcykler. Alle syntes, det var lærerigt at installere, justere systemindstillingerne og afprøve programmerne. Denne dag var der ingen problemer med strømmen.
Derefter havde jeg stort frafald af deltagere, og i de 10 dage jeg gennemførte undervisningen var gennemsnits fremmøde 3,6 - ikke imponerende, når det hele var planlagt til 25.
Det var i sig selv ikke tilfredstillende, men skulle ikke gå ud over dem, der kom. Derfor gennemførte jeg trofast de 10 planlagte undervisningsdage. 
Fordelen ved den ringe deltagelse var, at jeg kunne tage mig meget individuelt af lærerne og give stort spillerum til deres egne initiativer. Jeg kunne sidde med en computer i midten side om side med de andre og demonstrere programmerne, hvorefter de andre kunne prøve øvelserne. Jeg havde tilrettelagt nogle øvelser i de tre office programmer og nogle demonstrationer i tegneprogrammer og et powerpointshow om brug af computer og en lysbilledeserie om livet i Danmark.
Mine “studerende” viste sig som meget interesserede, selv søgende og tålmodige medspillere, en sand fornøjelse at undervise, og til slut med meget gensidig tilfredshed med det de havde lært.
Frustrationen over den ringe tilslutningen ved den organiserede undervisning blev kompenseret af computertrænings aktiviteter ved min bolig. Hver gang jeg viste mig i landsbyen, blev jeg tiltalt og fik aftaler med nogle om at komme og lade mig se på deres bærbare computer og vise dem nogle tricks. Det blev til mange aftener og nogle formiddage i weekenderne med 1-3 besøgende.
På denne måde føler jeg, at jeg alligevel har udrettet noget med hensyn til, at jeg var bedt om at komme som computer konsulent.

Konklusion

Af det program, vi havde aftalt før min afrejse, var det kun muligt at gennemføre ca. en tredjedel. Transportproblemerne var helt undervurderet. 
Ad Hoc initiativerne kompenserede for at de planlagte aktiviteter ikke blev  gennemført. Jeg efterlod flere mennesker i Nordghana/Dalun, der fik lært noget om computer.
Desuden var det godt at følge nogle af vores istandsatte computere til leveringsstederne.
Jeg havde 2 bærbare computere og en del brugte mobiltelefoner med, 
hvis fordeling jeg overlod til Fatawu. 
Står man der i Afrika med sin baggrund af overflod og ser på mangel og armod, kan man nemt blive meget desillusioneret og parat til at opgive. 
Men eksemplerne på nogle ukuelige mennesker, som på trods af modgang ikke lader sig slå ud, 
som ud fra en kærlighed til deres hjemland og hjemegn, uden egen vinding knokler dag for dag for forbedringer, kan får en til at skamme sig over ens manglede optimisme.
Jeg må lade andre, især afrikanerne, som jeg mødte, bedømme om det var penge værd at sende mig til Ghana. Jeg tror selv ikke at det var omsonst.,

Februar 2013 Heiner Gringmuth