Laos 2

02.03.2009 

Kære venner af Working School.
Det går rigtig godt med vore skole/computerprojekter i Laos. Jeg er netop kommet hjem efter at have været på rundtur for at besigtige projekterne, og jeg må sige, at samtlige skoler er kommet rigtig godt fra start.
I Luangprabang i det nordlige Laos fik jeg oprettet et 3 måneders it-kursus for lærerne. Der undervises tirsdag og torsdag aften og hele dagen lørdag og søndag. Lærerne viser stor interesse for at lære engelsk , som er nødvendigt for at kunne bruge computerne.
Primary School i Luangprabang er blevet distributionscenter i hele distriktet, idet 5 nye skoler har vist interesse for vores projekt.

I Pakse i det sydlige Laos ved grænsen til Cambodia besøgte jeg 6 skoler som ønskede at bruge computere i undervisningen. Jeg var heldig at få fat i en engelsktalende guide, der også var interesseret i at undervise lærerne og planlægge kurser fremover.
For et par uger siden fik jeg den glædelige besked, at Mellemfolkelig Samvirke har bevilget os transport af 2 stk. containere til Laos i 2009, og at Seniorer Uden Grænser igen vil hjælpe os med at indsamle og renovere ca. 150 computersæt. En stor tak for det!


Computerne blev hurtigt installeret i Luangprabang og beundret
af lærere fra andre skoler.

 
6.klasse undervises i engelsk i Secondary School.


Hjemmeside: WORKING SCHOOL