Holbæk d. 17. december 2010
Undertegnede besøgte på ny Burkina Faso og Saaba kommune i november/december 2010. Her fik jeg lejlighed til at tjekke, hvorledes det stod til med årets leverance af computere til kommunen og skoler m.m.
Alle computere var jo kommet velbeholdent frem i eftersommeren 2010, og ved skolestart var fordeling påbegyndt.
Kommunen skulle jo have 10, og de er fordelt som følger: klinik, politikontor, præfekt, skolevæsen, kvægopdræt og kommunekontor.
Skolen Lysée Wend Puiré er også denne gang tildelt 20 computere. Med tidligere levering råder de nu over 40 stk. hvoraf nogle enkelte anvendes på skolens kontor - nemlig nogle af de sidst ankomne installeret med Ubuntu som styreprogram. Skolen har et udmærket IT rum, der er lovet gjort mere støvtæt i nærmeste fremtid. Skolen - Saaba´s største - har ca. 2000 elever, og virker velfungerende. Det er de ældre klassetrin der vil få IT undervisning. Skolen udtrykte stor taknemmelighed for donationen, og er computergruppen meget taknemmelig for modtagelsen af computerne. Jvf. særskilt takkeskrivelse fra skolen.
Fik mulighed for at besøge kommune kontor, og her se opstillede computere. Der står endnu nogle stykker PC´ere i kommunens varetægt, disse skal opstilles i et rum for unge ved præfektens kontor og virke som kommunal Internet cafe. Også en anden modtager ASMADE blev besøgt.
Containeren der blev anvendt ved fremsendelsen og i dag er kommunens ejendom, bliver anvendt til opbevaring af nye skolebøger. Skolebørn får i de yngste klasser stillet bøger til rådighed for skoleåret, medens de ældste klassetrin selv skal indkøbe skolebøger. Nogle enkelte computere var straks ved ankomsten sendt til installation af VIN. XP - dette til trods for, at der ved flere lejligheder var blevet oplyst, at computerne var klar til brug med UBUNTU styreprogrammet. Det lykkedes heldigvis hurtigt at få denne trafik stoppet.
Saaba kommune udgør ca. 55.000 personer og råder over ca. 12 skoler hvoraf ca. 5 har strøm. Association Kologh Naba har doneret, med belgisk støtte - en nyopført læsestue i landsbyen Gonsé ca. 25 km fra kommunekontoret. Her blev under mit ophold installeret solcellelys med 3 lysdiodelamper som læselys.
Der er dokumenterende foto´s vedhæftet rapport.
Med venlig hilsen
Kurt Højmann Hansen