Fredag d. 18. november 2011 rejte Torben Bergstrøm på projektrejse til Ghana, hvor vi har leveret så mange computere til forskelleige gode projekter. D. 5. december vendte han tilbage tidsnok til at kunne deltage i Computergruppens juleafslutning på sæsonens indsats.

Her følger Torbens rapport: 

Rejsen blev foretaget i samarbejde med African Footprint International og i forbindelse med en containertransport. M. S. bevillingsnummer 0717-2623. Containerens indhold var blandt andet 40 computere og 4 printere fra Computergruppen i Holbæk. 

Rejsens formål 

Jeg skulle deltage i opbygning af en internetcafé på et gammelt engelsk fort i Cape Coast. African Footprint havde tilladelse til at oprette et kulturhus på fortet. Nogle af computerne fra containeren skulle anvendes her. 

Emilie Bak, Camilla Nielsen-Englyst og jeg skulle udarbejde en fordelingsplan for indholdet i containeren. Og når containeren ankom, skulle vi sørge for transport til modtagerne. Computerne skulle fordeles til skoler, ungdomscentre, lokale radiostationer og til administration i en hjælpeorganisationer, der arbejder med børn, som lever på lossepladser. 

Der var indlagt besøg på skoler og ungdomscentre i området omkring Tamale i den nordlige del af landet. I de tilfælde, hvor computere fra en tidligere donation, ikke fungerede optimalt, skulle jeg gennemgå dem. Derudover skulle jeg give de it-ansvarlige en opdatering i systemadministration og anvendelse af computere. 

Det var også mit ønske at besøge organisationen Reach Out For A Child, som Computergruppen har leveret 40 computere til i januar 2011.

Arbejdsopgaver og besøg 

Gulli Jacobsen 

Computergruppen har i 2010 leveret 10 computere og en printer til Gullis hjælpeprojekt hos taklafolket i byen Ho nær grænsen til Togo. Vi har forgæves forsøgt at få tilsendt dokumentation for, at udstyret er anvendt efter hensigten, og at det fungerer. 

Gulli boede i øjeblikket i Cape Coast. Hun havde hørt, at jeg var i byen, og jeg blev inviteret til et møde, hvor Gulli redegjorde for, hvilke vanskeligheder projektet havde haft. 

Da hendes projekt havde fået tilsagn om computere, var de straks gået i gang med at søge om tilladelse til at bygge og indrette et sted til dem. De havde fået alle tilladelser fra de lokale myndigheder, men en anden myndighed syntes, at der skulle ligge et vandfordelingshus på samme grund. Det varede et år inden de kom til enighed. I den tid var computerne opmagasineret på et kontor på universitetet. 

Nu ligger der en datastue, og computerne fungerer perfekt. Computergruppen har efterfølgende fået tilsendt billeddokumentation. 

Til stede ved mødet var også direktør for NGO’en Crossing Borders, Garba Diallo. Vi aftalte et møde dagen efter. 

Fortet i Cape Coast 

Vi foretog en besigtigelse af det fort, som skulle danne rammen om et kultursted. Blandt andet skulle der oprettes en internetcafé med computere fra Computergruppen. African Footprint skal stå for opbygningen og administrationen. 

Stor var vores overraskelse, da vi ankom. Alle rummene var beboet af ghanesere. Vi fik kontakt med en ung mand, John, som boede i et værelse sammen med sin far. Han havde ikke hørt noget om en internetcafé, men syntes, det var en utrolig god ide. Han ville meget gerne lære at anvende it. John viste os rundt på fortet. 

Men der er lange udsigter til et kultursted her.

Møde med Garba

Som aftalt med Garba Diallo, Crossing Borders mødtes vi til en gensidig orientering om vores arbejde med at hjælpe børn og unge i ulande.

Mødet mundede ud i en hensigtserklæring om et fremtidigt samarbejde.

Besøg i Tamale, Ghanas nordlige region 

Efter en køretur på 12 timer i en gammel skramlende bus, ankom vi til Tamale sent om aftenen. Programmet for de næste 2 dage var besøg på 4 skoler, en landbrugsskole, 1 lokal radiostation og 2 ungdomscentre. Computergruppen har leveret computere til 3 skoler og 1 ungdomscenter. 

Danida havde gennem 24 år støttet et uddannelsesprojekt for området. Uddannelsescenterets navn var Dalun Simli Center. Herfra blev projektet styret. Grundtvigs tanker om folkeoplysning var grundlaget for uddannelse og undervisning.

Besøget på de 3 skoler, som computergruppen har doneret computere, var en meget positiv og rørende oplevelse. Lokalerne, hvor computerne var opstillet, var udmærkede til formålet. Det var kendetegnende for skolerne, at der var styr på både hardware og software. Dygtige og motiverende lærere. Eleverne var meget interesserede i at lære, selv om der nogle steder var 9 elever om hver computer. Skolelederne udtrykte stor taknemmelighed for det arbejde vi gør i Danmark for at hjælpe dem.

Der var ikke lavet nogen plan for, hvordan udstyret skal destrueres på et senere tidspunkt.

Gymnasiet, vi besøgte, havde modtaget 14 små bærbare skolecomputere fra den ghanesiske stat. Også her var der styr på tingene. Lokalerne var renoverede og fremstod pæne og rene. Men som skolelederen sagde: 14 computere til 2000 elever er ikke mange.

Kort besøg på landbrugsskolen. Her havde de ingen computere. Skolelederen gav os en orientering om skolen. Jeg havde fået oplyst af Camilla Nielsen-Englyst, som har arbejdet i området i 1 år, at der var en dygtig og ambitiøs elev på skolen. En ung mand, Munat Med. Jeg overrakte ham en laptop fra Computergruppen. Han blev meget lykkelig. 

Samtlige steder, vi besøgte, var det skoleledernes store ønske at få mere it-udstyr. Det var min klare opfattelse, at her havde computergruppens donationer virkelig gjort en stor forskel. 

En gruppe meget ivrige og motiverede unge mennesker fra en ungdomsorganisation modtog os i en bygning, Dalun Youth House, hvor der ønskes oprettet en internetcafé. Efter besigtigelse af lokalerne, afholdt vi et møde, hvor formanden fortalte om deres planer og forberedelser. Vi fik en god snak om de ting, der skal være i orden inden en internetcafé kan fungere. Men også de ting, der skal tages højde for i en fremtidig brug. 

Ud fra mødet kunne jeg ikke vurdere, om gruppen var i stand til at drive en internetcafé alene.

På det andet ungdomscenter, som vi besøgte, var man længere fremme med at etablere sig. Her havde Computergruppen doneret computere til en internetcafé. Men det fungerede ikke, og den it-ansvarlige manglede viden og pædagogiske evner.

Strømforsyningen var ustabil, og der var ingen penge til at betale for en internetforbindelse.

Jeg gennemgik computerne og fandt ud af, at der var installeret et andet styresystem end det computerne var leveret med fra Computergruppen. Computerne var ikke stærke nok til at køre med det styresystem, der var installeret. Under installationen af det nye styresystem, var kontorprogrammet slettet. Der var ikke installeret et andet kontorprogram.

Der var opsat skilte med gode og fyldestgørende regler for anvendelse af computerne. 

Lederen af centeret, havde taget initiativ til at udskifte den gruppe, som var ansvarlig for internetcaféen. Og han ville sørge for, at der blev penge til internetforbindelsen.

Jeg havde et møde med den kommende it-ansvarlige og fortalte, hvad der skulle gøres for at få computerne til at fungere.

Tirsdag den 29. november flyrejse fra Tamale til Accra. Flyrejsen blev brugt til at udarbejde en fordelingsplan for de 40 computere og 4 printere, der kom med containeren.

Fordelingsplanen kom til at se sådan ud:

• 10 computere og 1 printer til en folkeskole i byen Tema.

• 2 computere til African Foodprints hus, Addison, i Cape Coast. Huset er base for danske frivillige i området.

• 23 computere og 3 printere til Dalun Simli Center. Centerets ledelse står for fordeling blandt skoler, ungdomscentre og lokalradiostationer.

• 5 computere til en organisation i Accra, som arbejder med lossepladsbørn. 

Vi var gjort opmærksom på, at der var problemer med at få containeren frigivet. Derfor blev vi sammen med den ghanesiske agent, Stephan Cofie, indkaldt til et møde i et offentligt kontor i Accra, der skulle forberede frigivelsespapirerne til toldmyndighederne. Her skulle vi gøre rede for det nøjagtige indhold i containeren. Vi fortalte, at vi skulle rejse hjem til Danmark om søndagen og ville selvfølgelig gerne have containeren inden lørdag. De lovede at være hurtige.

Derefter biltur til Cape Coast for at vente på frigivelse af containeren.

Onsdagen brugte jeg på gennemgang af computere på Addison. Computergruppen havde for 3 år siden doneret computere hertil. Her var der også installeret nyere styresystemer på ældre computere. Derfor virkede de ikke optimalt. 

Torsdag kl. 10:30 blev der ringet, at nu var alle papirerne i orden og containeren var frigivet. Vi skulle hurtigst mulig køre til containerhavnen i Tema. En tur på 3 timer i bil. Vi ankom til Tema kl. 14.00 for at få meddelelsen, at nok var papirerne i orden, men skibet med containeren lå ude på reden og ventede på 3 andre skibe, som også skulle til kaj. Der kunne gå dage inden skibet kom ind, for om fredagen var det helligdag, og så var det weekend. Efter et kvarter vendte vi bilerne og kørte mod Cape Coast igen. Det tog 4 timer at komme til Cape Coast, for nu var der myldretrafik i Accra, som vi skulle igennem. 

En lidt bitter oplevelse på en ellers lærerig projektrejse.

Besøget hos Reach Out For A Child blev ikke gennemført. Jeg fornemmede, at besøget ikke havde den store velvilje fra projektets leder i Ghana, Evans. Det var en køretur på 2 timer for at komme fra Cape Coast til deres adresse. Jeg ville ikke bruge en dag på et besøg, hvis jeg ikke var specielt velkommen. 

Konklusion 

• Ghana er et umætteligt marked for brugt it-udstyr

• Mange ghanesere vil meget gerne lære at anvende it. De er klar over, at det er en nødvendighed, når de ønsker en uddannelse.

• Der er behov for it-kyndige med pædagogiske evner til at hjælpe ghaneserne i gang med anvendelse at it og oplæring af it-ansvarlige.

• Der skal udarbejdes regler for bortskaffelse af udtjent it-udstyr på forsvarlig vis.

• Indholdet i containere skal beskrives meget nøjagtigt inden afsendelse. 

Holbæk den 13. januar 2012-01-11

Torben Bergstrøm