NYHEDSBREV, JUNI 2012

Det hele kører på skinner. 

Workingschools container med 90 computersæt, 9 printere, 40 borde og 120 stole ankom planmæssigt torsdag den 14.juni til Siem Reap i Cambodia, og vi er nu gået i gang med at installere computerne og fordele borde og stole til 5 Primary Schools. 

Det er jo vores anden container til Cambodia, og denne gang gik det meget nemmere med at få udfyldt alle formularer korrekt. Computerne er allerede klar til brug inden skolerne holder sommerferie.

 Workingschools skole/computerprojekter i Laos kører fortsat helt efter planen. I starten af november 2012 rejser Carl Peder fra Seniorer uden Grænser og jeg til Luangprabang og lærer dem, hvordan de selv kan reparere computerne. Jeg glæder mig meget til igen at mødes med alle de rare mennesker, som er involveret i projektet. 

En stor tak til Mellemfolkeligt Samvirke og Seniorer uden Grænser for endnu et godt samarbejde.

 Ligeledes en stor tak til Dan Ejendomme og Skolen ved Rønnebær Alle, Helsingør, der har leveret computerne, og Tryg Vesta, Novo Nordisk og Bjørnehøjskolen, Helsinge, der har leveret alle bordene og stolene. 

EN KÆMPE TAK TIL ALLE JER, DER HAR VÆRET MED TIL AT HENTE DET HELE OG FYLDT DET I CONTAINEREN. 

GOD SOMMERFERIE TIL JER ALLE.

 BRUNO.

Se billeder fra ankomsten til Siem Riep